Formål
At gøre blomster til en mere bæredygtig del af hverdagen.
At gentænke måden, vi arbejder med naturen på.
Floral Affairs er grundlagt ud fra en simpel idé: at gentænke hvad blomster kan være og, hvordan vi bringer naturen ind i vores hverdag på en mere ansvarlig måde.
Vi arbejder med naturlige blomster, som præserveres gennem en nænsom proces, der forlænger deres levetid med 8-10 måneder – uden behov for vand og sollys. Blomsterne høstes, når de er smukkest, og behandles direkte efter for at bevare deres friske udtryk.
I hele menneskets levetid har vi haft et behov for at bringe naturen indenfor. Allerede i det gamle Egypten begyndte man at eksperimentere med at præservere naturen. Den samme tanke lever videre hos os i dag gennem en innovativ teknik.
Når vores blomster høstes, erstattes plantens naturlige saft med plantebaseret glycerin. Det gør, at hver blomst forbliver fugtet, blød og levende i sit udtryk – ofte i mange måneder, og i nogle tilfælde i årevis.
Ved at forlænge blomsternes levetid reducerer vi behovet for konstant udskiftning og dermed også det samlede miljøaftryk. Et længere liv for hver blomst betyder mindre spild, færre ressourcer og en mere ansvarlig måde at tage fra naturen.